Nuværende klub
Klub: SG Flensburg Handewitt
Trøjenr.: 7
Skulle du ønske at komme til Flensborg og se en kamp kan du bestille billetter på: flensburghandewitt.dk
Titler
Thy Cup: 1994
Dansk Mester (junior): 1999
Dansk Mester: 2004
Dansk Pokalmester: 2003, 2005
Europa Cup for pokalvindere: 2012
Tysk Super Cup: 2013
Champions League: 2014
Tysk Pokalmester: 2015
Tidligere klubber
-1998 Brabrand
98-99 Voel
99-00 Brabrand
00-03 Silkeborg/Voel KFUM (Er senere blevet til BSV)
03-06 GOG
06-08 SG Flensburg-Handewitt
08-09 Skjern Håndbold
09- SG Flensburg-Handewitt (Har kontrakt til sommer 2017)
Om forløbet
Anders Eggert er vokset op i Brabrand og det var også her ”håndboldkarrieren” startede som 3-årig. Som børne- og ungdomsspiller blev det til flere stævnesejre ved bl.a. Østersøcup, Frøcup mv. Den der huskes bedst er dog Thy-cup som puslingespiller, hvor Brabrand vandt finalen over hjemmeholdet fra Thisted foran ca. 2.500 tilskuere.
To afstikkere til Voel som junior og ynglingespiller gav et DM. I disse år var Anders Eggert en frygtet bagspiller, som til nød kunne afløse på venstre fløj. Det har ændret sig med tiden.
Som senior blev det til to år i Silkeborg-Voel i 1. division, der sluttede med en oprykning til Håndboldligaen. Anders nåede dog ikke at spille håndboldliga i Silkeborg-Voel, da han denne sommer skiftede til GOG. På GOG-mandskabet blev han blandt andet holdkammerater med Thomas Mogensen og Lasse Svan Hansen, som han kendte fra U-landsholdet. Det blev til 3 sæsoner i GOG, hvor de unge spillere var kommet under vingerne hos hårde læremestre som Peter Henriksen, Kasper Nielsen og Klavs Bruun Jørgensen. Tiden i GOG resulterede i et dansk mesterskab og to pokaltitler.
Derefter trak udlandet og Flensburg blev destinationen. Allerede i den første sæson blev det til en deltagelse i Champions League-finalen. Anders Eggert er i gang med sin 8. sæson for SG Flensborg Handewitt, kun afbrudt af et enkelt år i den grønne Skjern-trøje. Tiden i Tyskland har budt på to pokalfinaler og en sejr i Cup-winners cup. I sæsonen 2010/2011 blev Anders Eggert topscorer i den tyske bundesliga med 248 mål. Og sammen med SG Flensburg-Handewitt vandt han i 2014 Champions League, og i 2015 den tyske pokalturnering.